Populært sagt findes der ikke en flue der ikke kan fange en havørred. Alt fra de største torsketrolde til de mindste tørfluer vil før eller siden kunne give resultat. Det ændre dog ikke på at visse fluetyper klart er bedre end andre afhængig af fiskeplads, omstændighede og årstid. Bemærk at der tales om fluetyper og ikke fluemønstre. Havørreder der i den grad ikke imponeret af eksakte fluemønstre bundet af helt specifikke materialer efter præcise opskrifter. En havørred der f.eks. har forelsket sig i små lyse hesterejer vil kunne fanges på en hvilken som helst flue der bare nogenlunde matcher den naturlige reje i farve og størrelse.
Du kan groft skelne mellem to typer af fluer: Fantasifluer (også kaldet provokationsfluer) som er fluer der ikke ligner noget specifikt havørred føde emne, og imitiationsfluer der som navnet siger har naturlige modstykker. Begge fluetyper skal året rundt forefindes i kystfluefiskerens boks, men de bruges forskelligt.
Fantasifluerne
Det absolut første krav for et havørredhug er at fisken opdager fluen i vandet. Fluer der i form og farve adskiller sig markant fra kystens naturlige liv tiltrækker sig opmærksomhed som en ambulance der med fuld udrykning suser gennem byens gader.
Derfor er rene fantasifluer i store størrelser og friske farver meget ofte det rette valg hvis vandets sigtbarhed er lavt eller hvis du har behov for hurtigt at affiske lange ukendte kyststrækninger i søgen efter de bedste havørredpladser. Med en stor farvestrålende flue kan du tillade dig at lægge enddog meget god afstand mellem hvert kast, og alligevel være rimelig forvisset om at en eventuel havørred nok selv på lang afstand skal se fluen. Ulempen ved fantasifluer er til gengæld at de ofte vækker nysgerrighed på afstand, men mistænksomhed når fisken kommer tættere på.
Eksempler på gode fantasifluer er: Juletræ, Flash 9, Micky Finn, Sort Cigar og glimmerrejen.
Imitiationsfluer
Er kystvandet fint og klart og har du en god ide om hvilke områder af fiskestrækket der ofte holder fisk, så vil imitiationsfluer generelt være fantasifluerne langt overlegne. At præsentere havørreden for en flue der ligner det den æder det pågældende sted i den pågældende periode er ganske enkelt dødeligt effektivt, og må aldrig undervurderes. Derfor bør enhver kystfluefisker tillærer sig en basis viden om de byttedyr som havørrederne i ens område primært æder. Det vil oftes være: Tangloppe, rejer, hundestejler, børsteorm, tobis/sild og kutlinger. Hardcore fiskere kan gå videre med: Fladfiske yngel, krabber, landinsekter, ålekvabber, stenbiderunger og mange andre. Men pas på ikke at gøre det til en for stor videnskab. De seks førstnævnte udgør mere end 90 % af den samlede havørredføde. Du bør vide hvilken farve, facon, størrelse og primære årstid de pågældende byttedyr har i netop dit område, og forsyn så flueæsken derefter. Meget præcise imitiationsfluer kan være spændende at binde og fange fisk på, men husk altid at ret enkelte imitiationer kan gøre det ligeså godt. Rette størrelse er absolut det vigtigste.
Eksempler på gode imitiations fluer er: Flatwing (tobis/sild), The Real Børstenorm (børsteorm), CDC reje/Pattegrisen (reje), Fyggi (tangloppe), Fish streamer (hundestejle), Gobi (kutling).
To fluer på forfanget!
Fantasiflue eller imitiationsflue? Det er altid et svært valg, men hvorfor vælge? Med to fluer på forfanget kan du præsentere begge fluetyper for havørreden samtidigt. To fluer på forfanget er meget effektivt, og bør derfor altid benyttes når forholdende tillader det. Regn med at to fluer giver mere end dobbelt så meget forfangskluder som en så på dage med meget dårlige vindforhold eller hvis kasteteknikken i starten er en smule usikker så kan systemet giver flere frustrationer end fornøjelse. To fluer på forfanget giver også større vindmodstand, og nedsætter derfor altid den samlede kastelængde en smule.
Der findes to måder at montere fluerne. Du kan montere ekstra fluen i en kort ophænger tavs ca. 50 cm foran endefluen. På den måde arbejder begge fluer levende og let i vandet i hver sin linestump. Ulempen ved dette tackel er at det kludrer forholdsvis let. Et lille fif er dog at binde den korte ophænger tavs i væsentligt kraftigere nylon end hovedforfangsspidsen. F.eks. et stump 0,33 mm på et 0,25 mm forfang.
En anden mulighed er at binde et 50 – 60 cm linestykke i krogbøjningen af endefluen, krogens modhager gør at linestykket ikke kan falde af.. I enden af linestykket monteres så flue nr. 2. Dette rig kludre væsentligt mindre end det førstnævnte, men den øverste flue hæmmes noget i dens bevægelser, men erfaring viser at havørrederne tilsyneladende ikke lader sig genere synderligt af det. Sidstnævnte metode er lynhurtig at montere og afmontere uden at klippe i hovedforfanget.
Hvordan de to fluer skal kombineres er selvfølgelig op til den enkelte. Men brug altid to meget forskellige fluer, både i udseende og størrelse, og læg så mærke til at 70 – 80 % af fisken hugger på den mindste flue, men prøver du at fiske med den lille flue alene, så daler antallet af hug drastisk. Den store fluer lokker fisken til på afstand, men den lille flue udløser hugget.
